10/12/13

Uventede gaver og om "hjemmegående" isolation.

Idag har været en PRAGTFULD dag, vi har haft nye gæster og besøg af svoger og nevøer. Så der er sket en masse idag. og at svoger kom med "en fed goodie bag" fra min svigerinde. (som i øvrigt har denne blog) var bare skønt, elsker uventede gaver, jul og "fødselsdags" gaver kan nogle gange føles som om det har været en pligt at finde den gave til modtageren, og som modtager kan det også af og til klart mærkes, derfor er jeg også af og til imod ønskesedler, man "burde" kende hinanden godt nok til at kunne finde nogle gaver som passer til personen uden ønske seddel, men tror at "den moderne" kultur gør at man ikke har nok "kontakt" med hinanden og derfor ikke kender hinanden godt nok til at være sikker på at gaven falder i god jord. Derfor tør fx. min mand ikke købe en gave der ikke er på en ønskeseddel. For så er det "nok noget bras" så at sige.
Som barn holdt jeg hverken jul eller fødselsdag, og hele konceptet, lugter af og til langt væk af "pligt" mest af alt fordi det Forventes og man skal gerne have noget til"gengæld".

Derfor ELSKER jeg at give og modtage gaver i "utide, og idag fik jeg disse "leftovers" i en lækker goodie bag.



En dejlig blandning af papirer, vandfarver, klistermærker, klippe ark, dekoting, glimmer, filt og meget mere, også en origami bog med hvordan man gør. Tusind Tusind tak.

Men til anden del af top emnet denne gang.

Efter man har været "hjemmegående" i noget tid, af den ene eller anden grund, sygemelding, barsel eller arbejdsløshed. Så kommer "isolationen" af ikke at være en del af et "socialt samfund" til at kunne mærkes. Jeg kan i alt fald, også derfor jeg var meget imod at blive sygemeldt inden barslen sidste år, elskede det job, og de kollegaer jeg havde der, selv om det bare var et vikariat. Jeg havde nemlig på fornemmelsen at det hurtigt ville blive først kedeligt, og derefter "ensomt", og det lyder jo mærkeligt at være "ensom" når man har en skøn familie med 2 piger som elsker en meget højt, og en mand som også gør det.
Mine "venner" har jo hver især travlt med deres,(ud over familie, har vi en enkelt eller 2 venner som kommer på besøg af og til. og TUSIND tak til jer) og når manden kommer hjem fra skolen, så er han bare træt og vil gerne være hjemme og slappe af. Samtidig er jeg ved at EKSPLODERE af kedsomhed og et behov for at komme lidt væk fra et hus, der altid kan rengøres og vaskes tøj opvask osv.

Hvad gør man når man er ved at skrige af ens dage, og at man samtidig er ved at få "fnidder" af at gå hjemme, uden den store udsigt til forandring, (suk et enkelt job at søge om ugen, godt der er barsel frem til januar.) Jo man er NØDT til at tage hjemmefra, tage afsted til NOGET, tag ud og køb gaver i god tid og tænk godt det er overstået når julegave ræset starter om en lille månedstid. Giv dig selv lov til at sidde og spise på café eller noget, køb en kop kakao og nyd det. Se på dem der går forbi. Kan faktisk godt blive lidt hyggeligt.

Mine fremtidsplaner for at undgå "isolationsfnidderen" er at jeg vil starte til noget træning, da jeg døjer en hel del med ryggen, og håber at kunne finde en god motionsform sammen med fys. på mandag. Derudover går jeg til noget tirsdag aftenshygge, når børnene ellers "vil lade mig gå" (Baby Sine er meget mor krævende, og vil ikke slappe af hos andre, så hun er nødt til at sove inden jeg tager afsted.)
Og har meldt mig ind i en borgerforenings bestyrelse, som kasser (lugter jo lidt af at være på arbejde). Hvilket indtil videre er rigtig dejligt, glæder mig til at se det første arrangement løbe af staben d. 26, en "irsk" aften.

Forstå det nu ret, jeg ELSKER mine børn, og min mand. Men jeg HADER at være hjemmegående i lang tid, nu har jeg pga. sygemeldingen sidste år gået hjemme i 13 mdr. og det er bare ikke sjovt i længden. Ville ønske jeg kunne sige jeg skulle starte op i job efter barslen, men er der ikke nogen garanti for, selvom jeg søger allerede nu.

Men en ting som i gerne må tænke over, er dem der går hjemme og hygger sig, og måske virker glade og tilfredse, og som om der sker en "masse" de trænger måske til et opkald på telefonen, eller et besøg. Eller i det hele taget til nogen spørger til dem. Uden det er familie medlemmer.

Alle bliver da glade for at vide der bliver tænkt på dem af og til. Ikke? Har du ringet til din veninde/ven på det seneste?

Ta og giv dem et kald, det gør så godt.