Jeg har et lækkert tidsbegrænset job, (hvor jeg dog selv skal sige fra for ikke at blive overbebyrdet)
Jeg
er gravid og skal snart til 1. scanning, Sara er den mest pragtfulde
perfekte lille 2½ år gamle pige, der tager livet og dagene med storm og
taler "næsten" rent, og vil så gerne have rigtige samtaler om ting,
dagplejen gætter på at vi ser endnu et tigerspring om en månedstid
sprogmæssigt så vil "lille barn sætningerne blive til normale sætninger"
Vildt så godt det er gået efter vi skiftede dagpleje, hun er
gladere, mere selvsikker og udvikler sig hurtigere. Så glad for det nu,
og hun er aldrig ked af at blive afleveret mere. Er så skønt, (jo lidt
trist hvis hun hellere vil være sammen med mor, men ikke sådan hun ikke
lyster at komme afsted)
Blevet stillet i udsigt at der mangler
1! underskrift, så forlænges min stilling umidelbart til jeg går på
barsel, håber på en fast ansættelse engang.
Min mand starter
uddannelse på HG i august, og han har fået masser af hjælp (ordblind)
han har fået alle hjælpemidler bevilliget! Han glæder sig og har
virkelig indstillet sig på det, han ser det som en investering i livet.
Jeg er så stolt af ham <3
Den kreative lyst er tilbage, fået
lavet et armbånd, en mode halskæde på hastebetilling til guldbryllup
lørdag, så "kunden" kom med perlerne her til aften også lavede vi den,
fik ikke noget billede. Samt endnu en bestilling igang.
Nok det
bedste af det hele er at være afklaret, at vide hvad der skal til og
ske, at vi ALLE er helt raske ikke nogen lurende sygdomme. Bare
forventnings glæde til familie forøgelse, stabilt arbejde/studie, og
masser af skøn tid med familien.
Måske ingen sommerferie til mig, men føler mig så heldig, stolt glad og generelt "lykkelig"
Mit
liv føles som en succes, ja har da kvalme og lidt ondt i ryggen men i
forhold til hvordan jeg har haft det så er livet fuldstændig pragtfuldt
og helt perfekt lige nu.
